Alle indlæg
Opdateret den 10 min læsning

Sådan laver du undertekster: En trin-for-trin-guide til tilgængelige videoer

Siden den 28. juni 2025 har Barrierefreiheitsstärkungsgesetz (BFSG, den tyske lov om styrkelse af tilgængelighed) været gældende i Tyskland og Barrierefreiheitsgesetz (BaFG, den østrigske tilgængelighedslov) i Østrig. Begge gennemfører det europæiske tilgængelighedsdirektiv (direktiv (EU) 2019/882). Det skaber ikke en pligt til undertekster for alle virksomhedsvideoer, men for mange: Virksomheder, der lader forbrugere indgå aftaler online - fra webshop til bookingflow - skal gøre indlejrede videoer i disse tjenester tilgængelige. Undertekster er et centralt krav.

Alligevel har mange virksomheder endnu ikke foretaget skiftet. Ofte er det ikke viljen, der mangler, men viden: hvilke undertekster er “tilgængelige”? Hvilket format har jeg brug for? Og hvordan laver jeg dem effektivt uden at redigere hver video i hånden?

Denne guide fører dig gennem hele processen - fra de juridiske krav til den færdige undertekstfil.

Hvad BFSG og BaFG betyder for videoer

BFSG (Tyskland) og BaFG (Østrig) har siden den 28. juni 2025 krævet tilgængelige digitale tilbud for bestemte forbrugertjenester, navnlig webshops og tjenester, hvor forbrugere indgår aftaler online. Videoer, der er offentliggjort efter datoen som del af en sådan tjeneste, skal have undertekster. På AA-niveau skal relevant visuel information, der ikke fremgår af lyden, også gøres tilgængelig med lydbeskrivelse. I praksis fungerer EN 301 549 med WCAG 2.1 (niveau AA) som pejlemærke.

Loven om styrkelse af tilgængelighed omsætter det europæiske direktiv (EU) 2019/882 (det europæiske tilgængelighedsdirektiv) til tysk ret. I Østrig sker det gennem loven om tilgængelighed (BaFG). For virksomheder betyder forkortelsen altså mindre end den praktiske implementering: digitale tjenester skal kunne bruges af personer med handicap. Det tekniske pejlemærke i praksis er EN 301 549 med WCAG 2.1, niveau AA; de gældende nationale lovkrav er fortsat bindende.

For typisk medieindhold er især disse WCAG-kriterier relevante:

  • Undertekster til forudindspillede synkroniserede medier med talt indhold (WCAG 1.2.2, niveau A)
  • Lydbeskrivelse til relevant visuel information, der ikke kan udledes af lyden (WCAG 1.2.5, niveau AA; på niveau A tillader WCAG 1.2.3 også et mediealternativ)
  • Tekstalternativer til forudindspillet rent lydindhold samt et tekstalternativ eller lydspor til rent visuelt indhold (WCAG 1.2.1, niveau A)

En fuld transskription er meget nyttig, men ikke automatisk et selvstændigt AA-krav for enhver synkroniseret video.

Lovene omfatter de anførte forbrugertjenester, i praksis især e-handel: webshops, booking- og bestillingsflows, banker, telekommunikation, passagertransport og e-bøger. Rent informative websteder uden bestilling eller booking, B2B-tilbud, interne videoer og videoer offentliggjort før den 28. juni 2025 er ikke omfattet. Hvis en ældre video ændres væsentligt og udgives som en ny version, bør undtagelsen vurderes igen. Mikrovirksomheder med færre end ti ansatte og højst to millioner euro i årsomsætning eller balancesum er undtaget som tjenesteudbydere.

I Tyskland kan overtrædelser medføre bøder på op til 100.000 euro (§ 37 BFSG); konkurrenceretlige påkrav kan også komme på tale. I Østrig kan administrative bøder nå 80.000 euro, dog højst 50.000 euro for små og mellemstore virksomheder (§ 36 BaFG). Uafhængigt af BaFG kan den østrigske føderale ligestillingslov for personer med handicap finde anvendelse, hvis en digital barriere hindrer lige adgang til offentligt udbudte varer eller tjenester; erstatningskrav kan da opstå.

Standardundertekster vs. tilgængelige undertekster

Standardundertekster gengiver kun den talte tekst. Tilgængelige undertekster (SDH) beskriver derudover relevante lyde, musik, talerskift og den følelsesmæssige tone. Kun tilgængelige undertekster opfylder WCAG-kravene og dermed kravene til tilgængelige videotilbud.

Ikke enhver undertekst opfylder kravene til tilgængelige videotilbud under BFSG eller BaFG. Platforme som YouTube genererer automatiske undertekster - disse er generelt ikke tilstrækkelige til juridisk compliance. Forskellen ligger i detaljen:

  • Standardundertekster gengiver kun den talte tekst. De hjælper ved lav lyd eller et fremmedsprog, men er ufuldstændige for døve.
  • Tilgængelige undertekster (SDH) beskriver derudover relevante lyde ([dørklokke], [bifald]), musik ([spændingsfyldt musik]), talerskift og den følelsesmæssige tone. De gør hele den akustiske kontekst tilgængelig.

WCAG kræver tilgængelige undertekster. Det betyder: taleridentifikation, synkron visning, beskrivelse af ikke-talt lydindhold og tilstrækkelig læsetid pr. visning.

Sådan laver du undertekster: trin for trin

Den mest effektive vej går gennem en AI-assisteret transskription som grundlag, der derefter tilpasses til underteksts formål. Arbejdsgangen består af fem trin:

  • 1. Forbered lyden: Udtræk lydsporet fra din video, eller upload videofilen direkte ind i et transskriptionsværktøj. Gængse formater som MP4, MOV, MP3, WAV og M4A understøttes af de fleste tjenester. Jo bedre lydkvalitet, jo mere nøjagtig transskriptionen - baggrundsstøj og efterklang reducerer genkendelsesraten betydeligt.
  • 2. Få transskriptionen lavet: Afhængigt af sprog, lydkvalitet, accent og antal talere kan moderne AI-modeller levere et brugbart første udkast på få minutter. Sørg for, at værktøjet understøtter taleridentifikation (diarisering) - ved flere personer er angivelsen af, hvem der taler, vigtig, når talerskift eller identitet er nødvendig for at forstå indholdet. Resultatet er en tidsstemplet transskription med talerskift.
  • 3. Efterbehandl transskriptionen: Kontroller AI-transskriptionen for fejl, især ved egennavne, fagtermer og forkortelser. Tilføj beskrivelser af relevante lyde og musik i kantede parenteser. Følg målplatformens stilguide for linjelængde, blokstørrelse og visningsvarighed. Højst to linjer er ofte en god redaktionel regel; det afgørende er læsbar, synkron visning.
  • 4. Eksporter undertekstfilen: Eksporter den redigerede transskription som en SRT- eller VTT-fil. Begge formater indeholder tidsstempler og tekst. SRT accepteres af mange platforme og redigeringsprogrammer; WebVTT er beregnet til HTML5-elementet<track>. Valget afhænger af brugen. I scryp kan du gennemgå transskriptionen i editoren - med automatisk diarisering i Pro og Ultra - og eksportere SRT eller WebVTT uden et ekstra værktøj.
  • 5. Indlejr underteksterne: Upload undertekstfilen til din videoplatform, eller brænd underteksterne permanent ind i videoen. Til websteder anbefales den slå-til/fra-bare variant (closed captions), så brugerne selv kan aktivere underteksterne.

SRT, VTT eller indbrændt: hvilket format hvornår

Valget af undertekstformat afhænger af, hvor og hvordan du bruger videoen:

  • SRT (SubRip): Et enkelt og udbredt udvekslingsformat med sekvensnummer, start-/sluttid og tekst. Det accepteres af mange platforme og videoredigeringsprogrammer og egner sig til uploads og overdragelser.
  • VTT (WebVTT): Webstandarden til HTML5-video. Den understøtter derudover stylingmuligheder som skriftfarve, placering og CSS-klasser. Anbefales, hvis du indlejrer videoer i din egen afspiller på dit websted og vil styre præsentationen.
  • Indbrændt (open captions): Underteksterne renderes permanent ind i videoen og er altid synlige. Det giver et ensartet udtryk på sociale medier, men brugerne kan ikke slå dem fra eller tilpasse dem. Mange platforme har også egne undertekstfunktioner med forskellig støtte og eksport. Rettelser kræver en ny rendering.

Til HTML5-video på dit eget websted anbefales WebVTT via<track>-elementet. SRT er især nyttigt til platformuploads. Indbrændte undertekster kan supplere, men erstatter ikke altid undertekster, der kan slås til og tilpasses.

Almindelige fejl ved undertekster

Selv velmenende undertekster opfylder ikke tilgængelighedskravene, når typiske fejl sniger sig ind:

  • Manglende taleridentifikation: For videoer med flere personer skal det være klart, hvem der taler. Uden identifikation kan diskussioner, interviews og dialoger ikke følges.
  • Visning for hurtig: Undertekster, der kun er synlige i et halvt sekund, kan ikke læses. WCAG fastsætter ikke en universel grænse i tegn pr. sekund; følg platformens stilguide og test underteksterne med faktiske brugere.
  • Utilstrækkelig kontrast: Hvid tekst på en lys baggrund er ulæselig. WCAG kræver et kontrastforhold på mindst 4,5:1. En halvgennemsigtig sort bjælke bag teksten løser problemet.
  • Ingen lydbeskrivelser: Hvis en alarm lyder, eller nogen ler, og det er relevant for konteksten, skal det beskrives - ellers mangler døve seere en afgørende information.
  • Automatiske undertekster uden rettelse: AI-genererede undertekster indeholder fejl. Egennavne, fagtermer og tal genkendes ofte forkert. Uden menneskelig gennemgang er underteksterne ikke pålidelige.

Databeskyttelse ved oprettelse af undertekster

Virksomhedsvideoer indeholder ofte fortrolige oplysninger - produktannonceringer, intern træning, kundeudtalelser eller medarbejderinterviews. Enhver, der overdrager lydsporet til en ekstern tjeneste til transskription, bør kontrollere, hvor dataene behandles og gemmes.

GDPR stiller klare krav til behandlingen: en databehandleraftale, et behandlingssted inden for EU og passende tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Især for fortroligt indhold tilbyder klientside-kryptering den stærkeste beskyttelse: filen forbliver krypteret på klientsiden gennem hele arbejdsgangen.

Tjekliste: tilgængelige undertekster under BFSG/BaFG

  • Alle videoer med talt indhold har undertekster
  • Underteksterne gengiver den talte tekst fuldstændigt og korrekt
  • Talerskift identificeres
  • Relevante lyde og musik beskrives i kantede parenteser
  • Underteksterne er synkrone med lyden (ingen mærkbar forskydning)
  • Visningsvarighed og læsehastighed følger platformens stilguide og er afprøvet i praksis
  • Teksten er læselig (passende størrelse, kontrast mindst 4,5:1)
  • Underteksterne er tilgængelige som en slå-til/fra-bar SRT/VTT-fil eller er permanent indbrændt
  • Den automatiske transskription er gennemgået og rettet manuelt
  • Databeskyttelse er sikret under transskriptionen (DPA, EU-behandling, kryptering)

Konklusion

BFSG og BaFG gør tilgængelige undertekster til et reelt compliance-emne for mange virksomhedsvideoer - og det er mere end en bureaukratisk forhindring. Tilgængelige videoer når et bredere publikum, forbedrer brugeroplevelsen og styrker findbarheden i søgemaskiner. Den mest effektive vej går gennem AI-assisteret transskription med efterfølgende manuel gennemgang og eksport som en SRT- eller VTT-fil. Det vigtige er, at underteksterne ikke blot gengiver teksten, men gør hele den akustiske kontekst - talere, lyde, stemning - tilgængelig for alle.

Med scryp kan hele arbejdsgangen håndteres: upload video eller lyd, ret transskriptionen i den lydsynkroniserede editor, brug eventuelt automatisk diarisering i Pro eller Ultra, tilføj lydbeskrivelser og eksportér SRT eller WebVTT. Filen forbliver krypteret på klientsiden gennem hele processen og behandles i Østrig. Også fortrolige trænings- og produktvideoer forbliver beskyttede. Kvalificerede nye kunder kan prøve alle planer gratis i 14 dage.

Bemærk: Denne artikel tjener generelle informationsformål og er ingen erstatning for juridisk rådgivning i konkrete tilfælde.

Ofte stillede spørgsmål

Er automatiske YouTube-undertekster tilgængelige?

Som udgangspunkt ja, som færdigt resultat som regel ikke. WCAG-succeskriterium 1.2.2 handler om resultatet: undertekster skal gengive det talte korrekt og fuldstændigt, være synkrone og formidle relevant lydinformation som talerskift eller betydningsbærende lyde. Automatisk genererede undertekster indeholder typisk stadig genkendelsesfejl (især ved navne, fagudtryk og tal) og udelader lydbeskrivelser. I praksis bliver de derfor gennemgået og suppleret manuelt; efter gængs konvention står lydbeskrivelser i kantede parenteser.

Hvilke videoer har krævet undertekster siden den 28. juni 2025?

Der er ingen generel pligt for alle virksomhedsvideoer. BFSG (Tyskland) og BaFG (Østrig) omfatter bestemte forbrugertjenester, især e-handel, banker, telekommunikation, persontransport og e-bøger. Videoer offentliggjort efter den 28. juni 2025 som del af disse tjenester skal have undertekster. Rent informative websteder, B2B-tilbud og interne videoer er ikke omfattet; mikrovirksomheder er undtaget som tjenesteudbydere. Bøder kan nå 100.000 euro i Tyskland og 80.000 euro i Østrig, højst 50.000 euro for østrigske små og mellemstore virksomheder.

Gælder undertekstpligten også for ældre videoer?

Forudindspillede videoer offentliggjort før den 28. juni 2025 er udtrykkeligt undtaget (§ 1 Abs. 4 Nr. 1 BFSG; § 2 Abs. 3 Z 1 BaFG). Hvis en ældre video ændres væsentligt og udgives som en ny version, bør undtagelsen vurderes igen frem for at blive forudsat. Medtag derfor undertekster, når et videoarkiv opdateres.

Hvad er forskellen på SRT og VTT?

SRT (SubRip) er et enkelt, udbredt udvekslingsformat med sekvensnummer, start- og sluttid og tekst. VTT (WebVTT) er beregnet til HTML5-video og elementet <track> og kan også indeholde placering, klasser og andre indstillinger. SRT er praktisk til platforme; WebVTT passer normalt bedre til en egen HTML5-afspiller. scryp eksporterer begge formater fra editoren.

Hvad betyder undertekster for døve og hørehæmmede (SDH)?

SDH er udvidede undertekster: De markerer talerskift og beskriver relevante lyde, musik og om nødvendigt tonefald. Oplysningerne gør den akustiske kontekst tilgængelig for døve og hørehæmmede. Til tilgængelig forudindspillet video efter WCAG er SDH-lignende undertekster målestokken.

Hvad koster det at få lavet undertekster?

På tysksprogede markeder koster manuel undertekstning eller transskription typisk 1,30 til 3,50 euro pr. lydminut (august 2026). AI-arbejdsgangen er ofte billigere: transskriber automatisk, ret selv og eksportér SRT eller WebVTT. Begge eksportformater er med i alle betalte scryp-planer; prissiden viser den aktuelle lokale pris. Kvalificerede nye kunder kan prøve alle planer gratis i 14 dage.